NYHEDER

Følg med i de seneste nyheder fra vores verden.

6

Mar 2015

Godt sprog er sexet (Ny bog fra Gyldendal)

 

6

 8381446 forfatter susanne staun sparker med sin nye bog til debatten om sprogkorrekthed

Er det ok at give de små taster på telefonen eller autokorrekturen skylden for de små stavebøffer, der sniger sig ind i det skriftlige sprog? Nej, god kommunikation og godt skriftligt sprog siger lige så meget om dig som din påklædning.

Forfatter, Susanne Staun, har sammen med Gyldendal netop udgivet bogen ” Fuck, en lækker røv – basisgarderobe til den nøgne sprogbruger”, der udfordrer en stigende holdning til, at det er ok at sjuske, hvis bare du forstår budskabet.

Læs mere om bogen i interviewet fra Berlingske.  Læs mere her

11

Feb 2015

Studerende må altså lære at skrive

 

11

Politiken foto

Professor Kirsten Drotner sætter fingeren på det ømme punkt.Under overskriften ”Studerende må altså lære at skrive!” skriver Kirsten Drotner den 3. februar i et debatindlæg i Politiken at:

”Omkring halvdelen af de studerende har problemer med at skrive, så man som læser forstår meningen: Logikken i sætninger bryder sammen, sætninger fuldføres ikke, og ord bruges, som ikke findes på dansk. 7 ud af 10 studerende er usikre i at bruge faste vendinger og præpositioner, og ofte har jeg skullet læse et afsnit to-tre gange for at få en fornemmelse af, hvad den studerende mon har ment”

Indlægget handler om studerende på de videregående uddannelser, men måske starter problemet allerede i gymnasiet eller grundskolen? Læs hele Kirsten Drotners debatindlæg her

10

Feb 2015

Ny udgave til Mac

 

10

Tirsdag i uge 9 – vi skal lige forbi vinterferien – men så releaser vi den nye udgave til Mac. Her er der tale om en kæmpe forandring og forbedring. Programmet flytter ind på sin egen fane i Word, så integrationen med Word bliver langt smidigere. På samme tid får Mac-brugere adgang til en lang række af de funktioner, der hidtil har været forbeholdt PC-brugere: Mulighed for indtalte kommentarer, SumUp kommentarer, bedre opdateringsfunktion, indsættelse af symboler, flere knapper, flere links, og meget andet. God fornøjelse.

Bemærk at du for at kunne afvikle denne udgave skal have et styresystem på Mac, som er 10.7 eller nyere, så har du stadig 10.6 eller ældre er det nok på tide at få opdateret.

Er der noget der driller, så er adgangen til hjælp stadig helt den samme: support@easycorrect.com

4

Feb 2015

Brugerfif: Nemmere software-opdatering

 

4

Med den nye udgave af programmet har vi tilføjet en opdateringsfunktion, som forhåbentlig kan spare jer og jeres it-afdelinger en masse tid. Samtidig sikrer funktionen, at alle brugere har nem adgang til seneste udgave af programmet.

I drop-down ”Menu” (se billedet) finder du punktet ”Nye opdateringer”. Hvis den er rød, så klik på den og opdateringen kører igennem. Undervejs bliver du bedt om at lukke Word ned. Det skal du acceptere. Oplever du nogen former for problemer med programmet, så kør altid denne opdatering. Det vil i 9 ud af 10 tilfælde løse problemet. Ellers skriv til os på support@easycorrect.com

Image

28

Jan 2015

Ny udgaver af Easy Correct

 

28

Onsdag i uge fem frigav vi endelig den ny udgave af programmet til PC. Der er kommet en lang række forbedringer: Flere knapper i hvert sæt, nemmere redigering af knapper, flere links, masser af nye muligheder med SumUp kommentarer, mulighed for at indtale lydkommentarer (som også kan afspilles af elever med en Mac), forbedret statistikfunktion, forbedret opdatering, og rigtig meget andet.

Bemærk at denne udgave ikke understøtter Word2007, så bruger du stadig denne, er det nok på tide at få opdateret.

Kontakt os på support@easycorrect.com hvis I ikke har modtaget den nye version.

SPØRGSMÅL? KONTAKT OS!

Vi står altid klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål.
Ring til os for support eller for at høre hvordan i kommer i gang

+45 71 99 29 67 

BOOK ET INTRODUKTIONSKURSUS

Gamle vaner forgår ikke let og derfor anbefaler vi
altid et introduktionskursus til nye brugere hvad enten I er helt nye eller har brug for at opfriske de mange muligheder i Easy Correct

 
 

BACK
TO TOP